Gå til indholdet

Blod i afføringen: farvekode, årsager og hvornår du skal til læge

Af Dr. Bahir Hadi — speciallæge i kirurgi, PhD

Blod i afføring er et af de hyppigste symptomer, danskere går til lægen med – og samtidig et af dem, folk venter længst med. De fleste opdager det som friskt rødt blod på toiletpapiret eller som striber uden på afføringen. I langt de fleste tilfælde er årsagen ufarlig, men blod i afføringen skal altid undersøges første gang, så man udelukker tarmkræft og andre alvorlige tilstande.

Blod i afføring og på toiletpapir – tegn på blødning fra endetarmen


Hvad betyder farven på blodet?

Farve og fordeling siger meget om, hvor i tarmen blodet kommer fra:

Hvad du ser Hvor stammer blødningen fra Typisk årsag
Friskt, lyst rødt blod på papiret Endetarm/analkanal Hæmorider, analfissur
Friskt blod blandet med afføringen Nedre tyktarm/endetarm Polypper, tarmkræft, divertikler
Mørkerødt eller bordeauxfarvet blod Højere oppe i tyktarmen Divertikulose, inflammation, tumor
Sort, tjæreagtig afføring (melæna) Mavesæk eller tolvfingertarm Mavesår, blødende Barretts øsofagus
Blod blandet med slim Endetarm/tyktarm IBD (colitis ulcerosa, Crohn), tumor

Et enkelt visit med få dråber lyst blod efter hård afføring er sjældent farligt. Tilbagevendende blødning, mørkt blod, slim eller ændret afføringsmønster er det.


De hyppigste årsager til blod i afføring

1. Hæmorider – den klart hyppigste årsag

Hæmorider er hævede blodkar i analkanalen. De bløder typisk med friskt, lyst rødt blod, der drypper ned i toilettet eller ses på papiret, ofte uden smerter. Kløe, svie og en fornemmelse af noget der "buler ud" er klassisk.

2. Analfissur (rift i endetarmen)

En lille revne i slimhinden, ofte fra hård afføring eller kronisk forstoppelse. Giver stikkende, brændende smerter under og efter toiletbesøg samt små mængder friskt blod. Læs mere om udredning og behandling på analfissur-siden.

3. Tarmpolypper

Tarmpolypper er godartede udvækster i tarmslimhinden, der kan bløde – ofte usynligt. En del polypper er forstadier til tarmkræft og fjernes ved koloskopi.

4. Tarmkræft (kolorektal cancer)

Den alvorligste årsag. Blødningen er ofte mørkere og blandet i afføringen, og ledsages typisk af ændret afføringsmønster i over 4 uger, uforklarligt vægttab, træthed eller blodmangel. Tidlig opdagelse gør prognosen markant bedre – se symptomer på tarmkræft.

5. Divertikler og divertikulitis

Små udposninger på tyktarmen, der kan bløde pludseligt og rigeligt. Blødningen stopper oftest af sig selv, men bør udredes.

6. Inflammatorisk tarmsygdom (IBD)

Colitis ulcerosa og morbus Crohn giver typisk blod blandet med slim, diaré og mavesmerter over uger til måneder.


Hvornår skal du søge læge?

Søg læge ved første episode af synligt blod i afføringen – uanset alder. Henvendelse er særligt vigtig, hvis du har et eller flere af nedenstående:

  • Blødning der varer mere end et par dage eller kommer igen
  • Mørkt blod eller blod blandet i afføringen
  • Ændret afføringsmønster (diaré, forstoppelse, tyndere afføring) i mere end 4 uger
  • Slim sammen med blodet
  • Utilsigtet vægttab, træthed eller bleghed (blodmangel)
  • Familiehistorie med tarmkræft eller tarmpolypper
  • Alder over 50 år

Selv hvis du har kendte hæmorider, kan en ny blødning skyldes noget andet – så få den vurderet.


Sådan foregår udredningen

Moderne udredning er hurtig og forbundet med minimalt ubehag:

  1. Klinisk undersøgelse: Lægen mærker omkring endetarmsåbningen og foretager en rektaleksploration for at finde hæmorider, fissur eller knuder tæt på åbningen.
  2. Anoskopi/proktoskopi: Et kort kig op i analkanalen og nederste endetarm – ofte tilstrækkeligt ved klassiske hæmoride-symptomer.
  3. Sigmoideoskopi eller koloskopi: Kikkertundersøgelse, hvor hele eller dele af tyktarmen vurderes. Polypper kan fjernes i samme seance.
  4. FIT-test (afføringsprøve): Påviser usynligt blod i afføringen og bruges også i den nationale tarmkræftscreening.

På Kirurgen.dk udfører vi både klinisk undersøgelse, proktoskopi, sigmoideoskopi og fuld koloskopi under den offentlige sygesikring ved henvisning fra egen læge.


Sådan reducerer du risikoen

  • Fiberholdig kost – fuldkorn, grøntsager, frugt, bælgfrugter
  • 1,5–2 liter vand dagligt – holder afføringen blød
  • Daglig motion – stimulerer tarmens peristaltik
  • Gå når du skal – lad være med at holde dig
  • Undgå at presse længe på toilettet – det øger trykket på hæmoriderne
  • Tilbyder Sundhedsstyrelsen dig tarmkræftscreening (50–74 år) – tag imod den

Ofte stillede spørgsmål om blod i afføring

Er blod i afføringen altid alvorligt? Nej. Hos personer under 50 år er årsagen oftest hæmorider eller analfissur. Men første episode skal altid undersøges, fordi farve og mængde alene ikke kan udelukke alvorlig sygdom.

Hvad er forskellen på blod på papiret og blod i selve afføringen? Blod kun på papiret eller dryppende i toilettet er typisk fra analkanalen (hæmorider, fissur). Blod blandet i afføringen tyder på blødning højere oppe i tarmen og skal altid udredes.

Hvor meget blod skal der til, før jeg skal henvende mig? Selv små mængder bør vurderes første gang. Større mængder, gentagne episoder, mørkt blod, slim eller almensymptomer (træthed, vægttab) gør henvendelsen akut.

Kan jern eller rødbeder ligne blod i afføringen? Ja. Jerntilskud giver mørk/sort afføring, og rødbeder, blåbær eller rødvin kan farve den rødlig. Sort, tjæreagtig og ildelugtende afføring (melæna) er derimod altid et alarmsymptom.

Hvor hurtigt kan jeg komme til undersøgelse? Ved henvisning fra egen læge tilbyder vi tid til ambulant udredning inden for få uger. Ved alarmsymptomer henvises du via det danske kræftpakkeforløb og ses inden for få dage.

Skal jeg have koloskopi hver gang jeg bløder? Ikke nødvendigvis. Hos yngre patienter med klassiske hæmoride-symptomer kan en klinisk undersøgelse + proktoskopi være nok. Ved alder over 40–50, ændret afføringsmønster, jernmangel eller mørkt blod er koloskopi standardundersøgelsen.


Kilder

  • Lohsiriwat V. Hemorrhoids: From basic pathophysiology to clinical management. World J Gastroenterol 2012;18(17):2009–17.
  • Kuipers EJ, et al. Colorectal cancer. Nat Rev Dis Primers 2015;1:15065.
  • Brenner H, et al. Colorectal cancer. Lancet 2014;383(9927):1490–502.
  • Sundhedsstyrelsen. Pakkeforløb for kræft i tyk- og endetarm. 2022.

Mere om emnet på Kirurgen.dk

Kategori: Anal kirurgi

Relateret

Del denne side