Hvad er tarmkræft ?

Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlet betegnelse for tyk- og endetarmskræft. De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede klumper af celler vokser og bliver til polypper. Med tiden kan nogle af disse polypper udvikle sig til tarmkræft.

I Danmark bliver der diagnosticeret ca. 4000 nye tilfælde af tarmkræft årligt, mens der er ca. 20.000 mennesker, som lever med diagnosen tarmkræft (både dem som er erklærede raske og dem som fortsat får behandling).

Antallet af de nye tarmkræft-tilfælde har desværre været stigende i de seneste år.

For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok. Mange overvældes af angst og tanken om, at de måske dør af sygdommen. For nogle virker diagnosen handlingslammende, fordi alting pludselig synes uoverskueligt og urimeligt. Andre går i gang med at lægge planer for hvordan de kan håndtere sygdommen og behandlingen.

Kræft i tyk- og endetarmen er alvorlige sygdomme, men udsigterne i dag er meget bedre end for blot 5 år siden. Der sker ret meget udvikling i behandlingen af tarmkræft, ikke kun hvad der angår den operative del, men også de behandlingsformer som gives før eller efter kirurgi. For dem der ikke kan helbredes for tarmkræft kan man nu forlænge overlevelsen og forbedre livskvaliteten.

Hvorfor får man tarmkræft?

Cellerne i kroppen deler sig normalt kun i det omfang, der er brug for. Deling af cellerne er kontrolleret af flere meget komplicerede mekanismer. Hvis cellerne i tarmens slimhinde vokser mere end de skal, ofte på grund af fejl i en eller flere kontrolmekanismer, opstår der små udvækster, som kaldes polypper. Nogle polypper er forstadier til tarmkræft, men ikke alle polypper udvikler sig til tarmkræft. Polypper som kan snyde alle andre kontrolmekanisme, som styrer cellevækst, får selvstyre og kan begynde at udvikle sig til kræft.

Symptomer på tyk- og endetarmskræft

Symptomerne på tyk- og endetarmskræft kan variere fra person til person. Hvis du har nogle af følgende symptomer, bør du søge læge snarest:

  • Blødning på toiletpapiret eller i afføringen.
  • Uforklarlig blodmangel.

De fleste af os forbinder blod fra endetarmen med hæmorider. I nogle tilfælde kan det dog være kræft i tarmen. I disse tilfælde kan manglende kontakt til lægen forsinke diagnosen og forværre prognosen ved tyk- og endetarmskræft.

Endetarmsblødning kan være svær at opdage, hvis det kun bløder ganske lidt. Her vil blodet ofte være mere mørkerødt eller helt sort. Blødningen kan være langvarig og til slut udvikle sig til blodmangel. I disse tilfælde bliver du træt og får bleg hud. Tilstanden kan ofte, men ikke altid, påvises ved en afføringsprøve for blod.

Hvis svulsten bliver stor nok, kan den blokere tyk- eller endetarmen. Herved lukkes tarmen helt eller delvist af. Du kan opleve følgende symptomer ved aflukning af tarmen:

  • Stor udspilet mave med tiltagende træthed og oppusthed.
  • Mavesmerter, hvilket normalt er sjældent ved tyktarmskræft.
  • Uforklarlig vedvarende kvalme og opkastninger.
  • Uforklarligt vægttab.
  • Afføringsændringer i form af ændret hyppighed af tarmtømninger og konsistens af afføringen.
  • Påfaldende tyndere kaliber af afføringen.
  • Følelse af ufuldstændig tømning efter afføring.
  • Endetarmssmerter ses ved kræft i endetarmen, men sjældent ved tyktarmskræft. Det tyder på en stor svulst i endetarmen, som vokser ind i det omgivende væv.

Hvilke undersøgelser skal der til?

Før diagnosen kan stilles, skal du have foretaget en række undersøgelser. Det første, lægen gør, er at føre en finger op i din endetarm for at føle, om der er knuder i den nederste del af tarmen. Du vil også få foretaget kikkertundersøgelser og skanninger, der gør det muligt at opdage forandringer i tarmen.

Kikkertundersøgelsen (koloskopi) foregår gennem endetarmsåbningen og kræver at din tarm er tømt for afføring inden. Hvis en koloskopi ikke kan lade sig gøre, kan du få CT-skannet din tyk- og endetarm. Ved skanningen tager man en række billeder af kroppens indre. Inden skanningen puster man luft ind i endetarmen for at få den til at udspile sig. Herved dannes der et bedre billede af tarmen. Denne undersøgelse kræver også, at din tarm er tømt for afføring.

Bliver der fundet kræft i tarmen er det vigtigt, at undersøge om sygdommen har spredt sig til andre organer. Derfor vil du blive undersøgt med CT-skanning og ved endetarmskræft også en MR skanning og/eller ultralydsskanning igennem endetarmsåbningen.

Er jeg meget syg?

For at vurdere dine muligheder for at blive rask og kunne tilbyde dig den bedste behandling, skal specialisterne vide, hvilket stadium din sygdom er i. I langt de fleste tilfælde kan lægerne dog først afgøre sygdomsstadiet, efter at du er blevet opereret.

Sygdomsstadiet afhænger af, hvor stor knuden er og hvor meget kræften har spredt sig. Tidligere brugte lægerne Dukes stadie inddeling,  men i dag er man gået over til at bruge en anden stadie inddeling, som kaldes TNM-klassifikation.

T = Tumor (knudens lokale vækst)
T1: Knuden er vokset ned under slimhinden.
T2: Knuden er vokset ned i tarmens muskellag.
T3: Knuden er vokset gennem tarmens muskellag.
T4: Knuden er vokset ind i andre organer/bughinden.

N= Node (om lymfeknuderne er involverede)
N0: Ingen spredning til lymfeknuder.
N1: Spredning til maksimalt tre lymfeknuder.
N2: Spredning til fire eller flere lymfeknuder.

M= Metastaser (om der er spredning til andre organer)
0: Der er ikke spredning til andre steder i kroppen.
M1: Der er spredning til andre steder i kroppen.

Udfra TNM kan man nu opdele sygdommen i flere forskellige stadier
Stadium 1:     T1-2, NO og MO ( en lille knude. Ingen lymfeknuder)
Stadium 2:    T3-T4, NO og MO ( en større knude, men ingen lymfeknuder)
Stadium 3:    T1-T4, N1-N2 og MO ( lymfeknuderne er involverede, men ingen spredning til andre organer)
Stadium 4:    Når der er spredning til andre organer

Alle stadier kan kureres, men selvfølgelig med forskellige risici for tilbagefald. Den bedste prognose opnås ved stadium 1, mens stadium 4 er den mest besværlige at kurere.

Hvilken behandling findes der for tarmkræft?

Behandlingen af tarmkræft kan opdeles i kirurgisk og ikke kirurgisk behandling.

Kirurgisk behandling

Der findes to former for operation af tarmkræft: Åben operation og kikkertoperation (laparoskopisk operation). Mange steder vil man kunne tilbyde at fjerne kræftknuden ved en kikkertoperation. Ved en kikkertoperation opererer lægen gennem flere små snit i huden, hvor igennem kikkerten indføres. Fordelen er, at du kommer dig hurtigere efter operationen.

Operation for kræft i tyktarmen

Ved operation for kræft i tyktarmen fjerner man kræftknuden og et stykke tarm på hver side af knuden. Fedtvæv med lymfeknuder omkring knuden bliver også fjernet, så man er sikker på, at alt kræftvævet er væk. Som regel er det muligt at sy eller klipse de to stykker tarm sammen.

Undertiden vil man dog føre tarmen ud på maven i en stomi, enten midlertidigt eller permanent.

Operation for kræft i endetarmen

Ved operation for kræft i endetarmen fjerner man hele eller en stor del af endetarmen samt alt det omkringliggende fedtvæv, hvor lymfeknuderne sidder. Det nedsætter risikoen for, at sygdommen vender tilbage.

Efter operationen klipses tarmen sammen. For at give tarmen ro til at hele, laver man nogle gange en midlertidig stomi højere oppe på tarmen, så afføringen ikke kommer ned igennem den nyopererede endetarm. Når tarmen er helet lukker man den midlertidige stomi og genskaber det normale tarmforløb. Hvis knuden sidder så langt nede mod endetarmsåbningen at også lukkemusklen må fjernes, vil du få en permanent stomi.

Ikke kirurgisk behandling

En ikke kirurgisk behandling består af medicinsk behandling (kemoterapi og biologiske stoffer) og strålebehandling.

Behandlingen tilbydes som regel som støttende (adjuverende) behandling til kirurgi, men den kan også tilbydes alene, specielt ved lindrende (palliativ behandling).

Bliver jeg rask?

Statistik siger noget om grupper af mennesker – ikke om enkelt personer. Din prognose afhænger af sygdomsstadiet, din alder og dit køn. Om du lider af andre sygdomme, din livsstil, din fysiske form samt en del andre faktorer, som vi ikke kender.

Man skal også tænke på, at statistikken altid er bagud. De patienter som indgik i statistikken og som formentligt blev behandlet nogle år tidligere havde ikke de samme behandlingsmuligheder, som du har i dag.

Ifølge statistikken lever 80 procent af patienterne med tyktarmskræft i (stadium1) fem år eller mere efter operationen. Ved (stadium2) er der tale om ca. 60 procent og ved (stadium3) om 45 procent. For (stadium4) er tallene meget lavere.

Nye behandlinger har forbedret overlevelsen betydeligt, også for patienter med metastaser.

Kan jeg forbygge tyk- og endetarmskræft?

Det korte svar er JA.

Nedenstående faktorer øger risikoen for tarmkræft.

  • Fedme
  • Kalorierig kost
  • Hyppig indtagelse af rødt kød
  • Ringe indtagelse af grøntsager
  • Lav fysisk aktivitet
  • Højt alkoholforbrug

Nedenstående faktorer kan nedsætte risikoen for tarmkræft

  • Motion
  • Frugt og grønt
  • Fiberrig kost
  • Fisk
  • Mælk

Hjertemagnyl og lignende medicin (kaldes NSAID) er veldokumenterede som forbyggende for tarmkræft, men anbefales ikke i øjeblikket på grund af risikoen for komplikationer, såsom mavesår.

Den allerbedste forebyggelse er fjernelse af polypperne, som er forstadier til tarmkræft. Dette kan gøres ved regelmæssig kikkertundersøgelser, som ofte anbefales at man får udført hver 5. år, når man er 50 år eller over.

KONTAKTINFORMATIONER

Hans Edvard Teglers Vej 9, 1.sal.
2920 Charlottenlund

Tlf.: +45 39 64 01 25
Email:mail@kirurgen.dk

TIDSBESTILLING

Vi er på telefonen mandag-torsdag
fra kl. 09-12

FOR HENVISENDE LÆGER

Ydernummer 215430