Koloskopi (kikkertundersøgelse af tyktarmen)

Koloskopi hos Kirurgen.dk – kort fortalt

• Ventetid: ca. 6-8 uger for ikke-akutte forløb; kan variere
• Kræftmistanke: begrundet mistanke håndteres i det nationale kræftpakkeforløb, og tidspunktet aftales konkret
• Sedation: beroligende og smertestillende medicin vurderes sammen med dig ud fra behov, helbred og indgrebets omfang
• Speciallæge: Bahir Hadi, speciallæge i kirurgi, ph.d.
• Pris: Er du i sygesikringsgruppe 1 og har en gyldig henvisning fra din egen læge, er undersøgelser og behandlinger, som er omfattet af klinikkens aftale, dækket af den offentlige sygesikring. Du skal derfor ikke selv betale for disse ydelser. Hvis du er i sygesikringsgruppe 2 er der som regel en mindre egenbetaling efter sygesikringsreglerne. Er du selvbetaler, så skal du kontakte klinikken for pris.
• Sted: Charlottenlund, i gangafstand fra Charlottenlund Station på Kystbanen

Kikkertundersøgelse af tarm (Koloskopi)

Koloskopi er en kikkertundersøgelse af tarmen, hvor et bøjeligt koloskop på tykkelse med en lillefinger føres gennem tyktarmen. I langt de fleste undersøgelser kan skopet føres helt op til blindtarmen. Er koloskopi kontraindiceret, ikke mulig eller ufuldstændig, er CT-kolografi et guideline-anerkendt alternativ ved et relevant klinisk spørgsmål. Et positivt fund ved CT-kolografi kan efterfølgende kræve koloskopi. Skopet indeholder, udover TV-kamera, kanaler til luft, vand, sug og instrumenter.

Hvornår bruges en koloskopi?

Koloskopi er den undersøgelse, der giver direkte indblik i tyktarmens slimhinde, og som samtidig gør det muligt at tage vævsprøver og fjerne polypper. Valget mellem koloskopi og andre tarmundersøgelser afhænger af symptomer, alder, tidligere fund og din øvrige helbredstilstand. Koloskopi benyttes ved udredning af:

• analblødning, lav blodprocent, vægttab, smerter i maven, afføringsændringer m.v.
• screening for tyktarms kræft både med og uden familiær forekomst
• løbende kontrol af patienter med tyktarmspolypper
• kontrol efter operation for tyktarmskræft m.v.

Nærmeste slægtninge til personer med kræft i endetarm eller tyktarm kan have behov for koloskopi med kontrolintervaller. Om og hvor ofte afhænger af den dokumenterede familiehistorie, eventuel påvist arvelig disposition, tidligere fund og det program, der aktuelt gælder. Der findes ikke ét generisk 3- eller 5-årsskema, der passer til alle.

Koloskopi tarmundersøgelsen giver et godt billede af den indvendige tarm. Findes tegn til sygdom er det muligt at tage vævsprøver (biopsi) ligesom man kan foretage mindre kirurgiske indgreb. Hos en betydelig del af de undersøgte findes der polypper. Mange kan fjernes i samme seance, men ikke alle polypper kan eller bør fjernes samme dag. Nogle er så små, så bredbasede eller så vanskeligt placerede, at fjernelsen udskydes eller planlægges på et center med særlig ekspertise.

Hvor lang tid tager en koloskopi?

Varigheden varierer fra person til person og afhænger blandt andet af tarmens anatomi, udrensningens kvalitet og af, om der skal tages vævsprøver eller fjernes polypper. Vi kan derfor ikke sætte et fast minuttal på forhånd, men noget mellem 10-45 minutter. Undersøgelsen kan tage lidt længere tid i nogle specielle situationer. I de tilfælde hvor undersøgelsen er besværlig, er årsagen typisk, at tarmen er lang og bugtet, eller at den er usædvanligt lejret, hvilket f.eks. ses efter større operationer.

Er en koloskopi ubehagelig?

Selve tarmen har ingen smerte nerver hvorfor man f.eks. kan skære og brænde i slimhinden at det udløser ubehag.

Smertenerver er der derimod i krøset som er betegnelsen for tarmens ophæng. Ubehag eller smerte kan udløses ved træk i krøset når man ved indføring af kikkerten retter tyktarmens bugtninger ud.

Ubehag opleves forskelligt. Nogle mærker næsten intet, andre har kortvarige kraftige kneb, og vi kan ikke love, at undersøgelsen kun giver let ubehag.

Brug af beroligende og smertestillende medicin planlægges sammen med klinikeren ud fra dit behov, dine helbredsforhold, indgrebets omfang og sikkerhed. Det er hverken et rent patientvalg eller noget, der gives som standard til alle. Har du fået beroligende medicin i en blodåre, må du i 24 timer ikke køre bil, cykle, betjene maskiner, drikke alkohol, underskrive juridisk bindende dokumenter eller træffe vigtige beslutninger. Du skal have en voksen ledsager med hjem.

Hvordan forbereder du dig til en koloskopi?

En forudsætning for et godt resultat af koloskopi (tarm undersøgelsen) er, at tarmen er renset grundigt ud. Dette indebærer dels nogle kost-restriktioner, dels brug af et udrensningsmiddel.

Hvad må du spise før koloskopien?

• Kerner og frø kan tilstoppe undersøgelsesudstyret. Undgå derfor kerneholdig kost som kernerugbrød, sesamfrø og hørfrø i dagene op til undersøgelsen. Fiberfattig kost dagen før er for de fleste tilstrækkeligt, men vi tilpasser rådet individuelt, blandt andet ved forstoppelse eller tidligere dårlig udrensning. Følg den plan, du har fået udleveret.
• Dagen før koloskopi tarm undersøgelsen: Hvornår du skal holde op med at spise i forhold til udrensningen, står i den plan, du har fået udleveret. Spis ikke noget meget stort måltid. Herefter kun klare væsker, for eksempel saftevand, lys sodavand, klaret æblejuice, the, kaffe uden mælk, danskvand, klar bouillon og sorbet (vandis) uden bær. Alkohol må ikke bruges som klar væske. Undgå røde, blå og lilla drikke samt uklare væsker, herunder rødbedesaft og blåbærsaft. Ingen mælkeprodukter, ingen legerede eller "tykke" supper (som tomatsuppe og aspargessuppe). Drik rigeligt efter den plan, du har fået udleveret. Har du diabetes, insulin eller anden blodsukkersænkende behandling, skal du ikke følge et generelt råd om sukkerholdige drikke: kontakt klinikken i god tid, så mad, kulhydratholdig væske og medicin planlægges individuelt sammen med den læge, der behandler din diabetes. Stop eller ændr aldrig ordineret medicin uden en konkret aftale.
• På koloskopi undersøgelsesdagen må der drikkes the, kaffe, saft og vand efter behov.
• Medicin: Der findes ingen generel regel om at pausere eller fortsætte fast medicin før en koloskopi. Blodfortyndende og trombocythæmmende medicin, diabetesmedicin, GLP-1-baseret medicin (fx Ozempic, Wegovy, Rybelsus, Saxenda, Victoza eller Trulicity) samt Mounjaro (GIP/GLP-1), jerntilskud og syrehæmmende behandling vurderes individuelt ud fra indgrebets blødningsrisiko og din øvrige sygdom. Kontakt klinikken i god tid. Stop eller ændr aldrig ordineret medicin uden en konkret aftale med den behandlende læge.

Hvordan foregår udrensningen?

Følg den personlige udrensningsvejledning, du har fået fra klinikken. Den angiver præparat, eventuelle supplerende afføringsmidler, kost og de præcise tidspunkter i forhold til din undersøgelse. Brug ikke en andens plan og ændr ikke selv dosis eller tidspunkt.

Det er forskelligt, hvordan man reagerer på udrensningen, både hvor hurtigt den virker, og hvor længe den står på.

Udrensningen op mod koloskopi tarm undersøgelsen vil resultere i en del vandige diarréer. Det er nødvendigt at være i nærheden af et toilet og det kan ikke anbefales at forlade hjemmet så længe udrensningen står på.

• Det kan også gå ud over nattesøvnen.
• Mange oplever lidt mavekneb eller kvalme.
• Mange bliver irriterede ved tarmåbningen. Smør denne med en god fed creme flere gange.

Bruger du daglig medicin, følger du den individuelle plan, du har aftalt med klinikken eller den behandlende læge, og ikke de generelle råd i pakningsvedlægget. Stop eller ændr aldrig ordineret medicin uden en konkret aftale med den behandlende læge.
Du skal ikke følge vejledningen i pakken i forhold til selve udrensningsproceduren.

Hvad sker der efter koloskopien?

• sæt tid (½ time) af til almindelig observation. Vi byder på en kop kaffe og et stykke brød.
• Har du fået beroligende medicin i en blodåre, skal en voksen ledsager følge dig hjem, og reglerne for de første 24 timer nedenfor gælder.

Hvor ofte skal man have foretaget en koloskopi?

Intervallet afhænger af, hvad der findes ved undersøgelsen, og af din risiko for tarmkræft:

• Fuldstændig undersøgelse uden fund: de fleste har ikke behov for ny koloskopi før om mange år og kan følge det almindelige tarmkræftscreeningsprogram.
• Efter fjernelse af polypper: intervallet afhænger af antal, størrelse, mikroskopisvar og af, om polypperne blev fjernet komplet. Lavrisikofund fører ofte tilbage til almindelig screening, mens højrisikofund kontrolleres tidligere. Der findes ikke ét fast interval, der passer til alle (ESGE, post-polypectomy surveillance, 2020).
• Ufuldstændig undersøgelse eller dårlig udrensning: undersøgelsen gentages tidligere, ofte inden for et år.
• Nærmeste slægtninge til personer med tyktarms- eller endetarmskræft: kontrolleres regelmæssigt efter Sundhedsstyrelsens anbefaling og familiens risikoprofil.
• Efter operation for tarmkræft: struktureret opfølgning efter den nationale plan for netop dit forløb.

Du får altid det konkrete interval skriftligt sammen med svaret på vævsprøverne.

Får du symptomer som blod i afføringen, ændret afføringsmønster, uforklaret vægttab eller lav blodprocent, bør du henvises til vurdering hos en specialist uanset, hvornår du sidst er blevet koloskoperet.

Hvornår er afføringen normal igen efter koloskopi?

De første 1–2 døgn efter en koloskopi er det helt normalt, at:

• afføringen er løs eller helt udebliver, fordi tarmen er tømt under udrensningen
• der kan ses lidt frisk blod i afføringen, hvis der er fjernet polypper

Du kan som regel spise og drikke normalt kort efter undersøgelsen, medmindre du har fået anden besked. Stop eller ændr aldrig ordineret medicin uden en konkret aftale med den behandlende læge. Har du fået beroligende medicin i en blodåre, må du i 24 timer ikke køre bil, cykle, betjene maskiner, drikke alkohol, underskrive juridisk bindende dokumenter eller træffe vigtige beslutninger. Du skal have en voksen ledsager med hjem.

Er en koloskopi farlig?

Koloskopi er en veletableret tarmundersøgelse. Komplikationer som blødning eller hul gennem tarmvæggen forekommer i meget sjældne tilfælde. Risikoen er ikke ens for alle: den er højere ved indgreb som fjernelse af store læsioner end ved fjernelse af små polypper eller ved en ren diagnostisk kikkertundersøgelse. Fordele og risici vejes derfor individuelt ud fra indikationen.

Kirurgen.dk vil gerne kontaktes, hvis du inden for de nærmeste dage efter koloskopi tarm undersøgelsen observerer:

• Kraftige, tiltagende eller vedvarende mavesmerter
• Større eller vedvarende blødning fra tarmen
• Feber eller kulderystelser
• Svimmelhed, besvimelse eller påvirket almentilstand

Ring 112 ved kraftig eller vedvarende blødning, svær mavesmerte, vejrtrækningsbesvær, svære brystsmerter eller brystsmerter med åndenød, besvimelse eller påvirket bevidsthed. Ved andre akutte symptomer uden for klinikkens åbningstid kontakter du akuttelefonen 1813 i Region Hovedstaden eller lægevagten i din region. En planlagt tid i klinikken erstatter ikke en akut vurdering.

Hvad koster en koloskopi, og skal du have henvisning?

Med en henvisning fra din egen læge er forløbet dækket af den offentlige sygesikring efter gældende regler. Den aktuelle ventetid for ikke-akutte patienter uden mistanke om kræft er cirka 6-8 uger. Ventetiden kan variere. Ved begrundet kræftmistanke håndteres forløbet efter det nationale kræftpakkeforløb.

Hvis du ikke har en henvisning, kan du booke direkte som selvbetaler. Kontakt klinikken for tilbud, så vi kan tage stilling til, hvor omfattende et forløb du har brug for. Forundersøgelse, selve koloskopien og eventuel polypfjernelse hænger sammen, og prisen afhænger af, om du har behov for beroligende medicin.

Hvor ligger klinikken?

Klinikken ligger på Hans Edvard Teglers Vej 9, 1. sal i 2920 Charlottenlund, i gangafstand fra Charlottenlund Station på Kystbanen. Klinikken ligger på 1. sal med elevator. Tjek den aktuelle rejsetid på Rejseplanen, før du tager af sted.

Kommer du i bil, varierer parkeringsforholdene på Hans Edvard Teglers Vej og de omkringliggende veje. Følg den lokale skiltning, og afsæt tid til at finde en plads. Husk at have en ledsager med, hvis du får beroligende medicin under koloskopien. Har du fået beroligende medicin i en blodåre, må du i 24 timer ikke køre bil, cykle, betjene maskiner, drikke alkohol, underskrive juridisk bindende dokumenter eller træffe vigtige beslutninger. Du skal have en voksen ledsager med hjem.

Koloskopi i København, Charlottenlund og som selvbetaler

• Koloskopi København: klinikken ligger ved Kystbanen og tager imod patienter fra hele Storkøbenhavn.
• Koloskopi Charlottenlund og Nordsjælland: klinikken dækker Hellerup, Gentofte, Klampenborg, Lyngby, Holte og resten af Nord­sjælland.
• Privat koloskopi (selvbetaler): hvis du ikke har henvisning, kan du booke direkte. Kontakt klinikken for et konkret tilbud – prisen afhænger af, om der er behov for polypfjernelse og sedation.
• Koloskopi med bedøvelse: behovet for beroligende og smertestillende medicin vurderes sammen med klinikeren. Fuld narkose bruges normalt ikke ved koloskopi.

Ofte stillede spørgsmål om Koloskopi (FAQ)

Gør en koloskopi ondt?

Ubehaget varierer. Nogle mærker kun et tryk i maven, mens andre oplever kraftigere kneb, når skopet føres gennem tarmens bugtninger. Behovet for beroligende og smertestillende medicin vurderes sammen med klinikeren ud fra dine forhold og selve indgrebet. Varigheden varierer også, og vi angiver derfor ikke et fast minuttal.

Referencer:

• Ristikankare, M., et al. (2000). Sedation and analgesia in colonoscopy. Gastrointestinal Endoscopy. – Studiet viser, at korrekt anvendt sedation og analgetika reducerer patientens ubehag væsentligt og øger tilfredsheden med indgrebet.

Hvorfor er udrensningen før undersøgelsen så vigtig?

For at lægen kan se hele tarmens slimhinde og opdage selv små polypper (forstadier til kræft), skal tarmen være helt ren. Hvis udrensningen ikke er optimal, stiger risikoen for, at vigtige forandringer overses, og undersøgelsen skal muligvis gentages.

Referencer:

• Froehlich, F., et al. (2005). Impact of colonic cleansing on quality and diagnostic yield of colonoscopy. Gastrointestinal Endoscopy. – Dokumenterer den direkte sammenhæng mellem kvaliteten af tarmudrensningen og evnen til at diagnosticere polypper og kræft.

Hvad sker der, hvis I finder en polyp?

Mange polypper kan fjernes under selve koloskopien, men ikke alle kan eller bør fjernes samme dag; nogle henvises videre eller planlægges særskilt. Oplevelsen varierer; den samlede undersøgelse kan give oppustethed, tryk eller kramper. Fjernelse af relevante forstadier er en veldokumenteret del af forebyggelsen af tarmkræft. Behovet for kontrol afhænger af antal, størrelse, mikroskopisvar, om resektionen var komplet, og af undersøgelsens kvalitet.

Referencer:

• Zauber, A. G., et al. (2012). Colonoscopic polypectomy and long-term prevention of colorectal-cancer deaths. New England Journal of Medicine. – Opfølgningen af National Polyp Study, hvor dødeligheden af tyktarmskræft i den koloskopi-screenede kohorte var ca. 53 % lavere end i det forventede referencemateriale. Tallet stammer fra en kohorteopfølgning, ikke fra et randomiseret forsøg.

---

Læs videre om undersøgelsen

Forberedelse og efterforløb er beskrevet i egne vejledninger.

Skånekost før koloskopi · Bivirkninger efter koloskopi · Sigmoideoskopi