Åreknuder – behandling i Charlottenlund

Åreknuder er en almindelig grund til, at danskere opsøger en kirurg. Det er en kronisk tilstand, og forløbet er forskelligt fra person til person. Åreknuder kan gøre ondt og give tunge ben, og hos nogle ændrer tilstanden sig over tid. På denne side får du hele overblikket over åreknuder: hvad åreknuder er, hvorfor de opstår, hvordan vi undersøger dem, hvilke behandlinger der findes, hvad de koster, og hvordan forløbet hos os ser ud.

Klinikken ligger i Charlottenlund nord for København. Vi behandler både patienter med henvisning fra egen læge og selvbetalende patienter. Er du i sygesikringsgruppe 1 og har en gyldig henvisning fra din egen læge, er undersøgelser og behandlinger, som er omfattet af klinikkens aftale, dækket af den offentlige sygesikring. Du skal derfor ikke selv betale for disse ydelser. Hvis du er i sygesikringsgruppe 2 er der som regel en mindre egenbetaling efter sygesikringsreglerne. Er du selvbetaler, så skal du kontakte klinikken for pris. Den aktuelle ventetid for ikke-akutte patienter uden mistanke om kræft er cirka 6-8 uger. Ventetiden kan variere. Behandlingen varetages af speciallæge i kirurgi, ph.d.

Hvad er åreknuder?

Åreknuder, eller varicer, er vener i benene, der er blevet udvidede, snoede og udposede. Du kan ofte se dem som blålige eller grønlige slanger lige under huden, typisk på indersiden af låret eller læggen. Bag den synlige forandring ligger en mekanisk fejl: de små klapper inde i venen, der normalt sender blodet opad mod hjertet, lukker ikke tæt længere. Blodet løber den forkerte vej (reflux), samles i benet og presser venevæggen ud. Den medicinske betegnelse for tilstanden er kronisk venøs insufficiens.

Åreknuder skal ikke forveksles med karsprængninger, der er de fine røde og lilla net af bittesmå kar i huden. De to ting kan optræde sammen og har delvist samme årsag, men de behandles forskelligt — karsprængninger med laser eller sklerosering, åreknuder oftest med endovenøs laser eller kirurgi. Læs også om lipødem og lymfødem, som af og til forveksles med åreknudesygdom.

I CEAP-klassifikationen, der bruges internationalt til at vurdere venesygdom, gradueres tilstanden fra C0 (ingen synlige tegn) til C6 (aktivt venøst bensår). De fleste, vi ser i klinikken, ligger på C2-C4. Om behandling er relevant, afhænger af symptomer, fund ved duplexskanning og dine mål, ikke af CEAP-klassen alene.

Hvilke symptomer giver åreknuder?

Mange opdager først åreknuder, fordi de kan ses i spejlet eller bemærkes af andre. Men de fleste mærker også noget — især sidst på dagen, efter længere tids stående arbejde, eller i varme perioder:

• Tyngde og træthed i benene, der bliver værre op ad dagen
• Hævelse omkring anklerne, særligt om sommeren
• Kløe eller sviende fornemmelse hen over en udspilet vene
• Natlige kramper i læggen eller uro i benene
• Murrende eller jagende smerter langs venens forløb
• Brunlig misfarvning af huden omkring anklen (haemosiderin)
• I længerevarende tilfælde venøst eksem, hudfortykkelse eller venesår

Mange oplever, at generne lettes, når benet eleveres eller ved gang. Det er ikke i sig selv diagnostisk, og andre årsager kan give lignende gener, så mønsteret skal vurderes sammen med sygehistorie, undersøgelse og duplexskanning. Læs mere om tegn på åreknuder, hvornår du bør reagere, og om hævede ben og ankler.

Et særligt scenarie er åreknuder under graviditet: hormonelle ændringer og det stigende tryk fra livmoderen gør, at mange kvinder oplever varicer for første gang i graviditeten. De fleste graviditetsåreknuder svinder igen efter fødslen, men hvis de bliver hængende eller giver symptomer, kan de behandles på samme måde som almindelige åreknuder.

Er åreknuder farlige?

Det korte svar er: åreknuder er en kronisk tilstand, forløbet varierer fra person til person, og akutte komplikationer er ikke det typiske billede. Er åreknuder farlige? gennemgår de reelle risici i detaljer. Hovedpunkterne er:

• Venøse bensår er den alvorligste komplikation til ubehandlet venøs insufficiens. Britiske befolkningsopgørelser finder aktive bensår (åbne sår, uanset årsag) hos omkring 1,5-3 ud af 1.000 personer, og hyppigheden stiger med alderen. Tallene gælder befolkningen som helhed og siger ikke noget om din personlige risiko.
• Overfladisk årebetændelse (tromboflebit) giver en øm, rød, hård vene og kan brede sig til det dybe venesystem. Kontakt læge ved tiltagende hævelse, rødme eller smerte.
• Blødning fra en sprængt åreknude kan virke dramatisk. Læg tryk på stedet, elevér benet og søg læge.
• Forværring over tid: I Edinburgh Vein Study viste 57,8 % af 334 deltagere med truncale åreknuder eller allerede eksisterende kronisk venøs insufficiens progression over gennemsnitligt 13,4 år. Det blev i studiet udtrykt som 4,3 % årligt. Blandt 270 deltagere, der havde åreknuder uden kronisk venøs insufficiens ved begyndelsen, udviklede 31,9 % kronisk venøs insufficiens under opfølgningen. Tallene kan ikke anvendes som en fast årlig individuel risiko for alle med CEAP C2. Tallene siger noget om en gruppe over tid, ikke om den enkelte.

Behandling kan lindre symptomer og behandle dokumenteret venøs refluks. Det naturlige forløb varierer, og behandlingen kan ikke garantere, at sygdommen ikke udvikler sig, eller at nye åreknuder ikke opstår. I EVRA-studiet gav tidlig endovenøs behandling hurtigere heling hos patienter med aktivt venøst bensår, men det resultat kan ikke overføres til alle med ukomplicerede åreknuder.

Hvorfor får man åreknuder?

Arvelighed indgår som en tydelig faktor ved åreknuder. Har dine forældre haft åreknuder, er din egen risiko højere, men det er ikke ensbetydende med, at du får dem. Ud over generne ses tilstanden hyppigere ved:

• Graviditet, især gentagne graviditeter
• Stigende alder
• Overvægt
• Stående eller siddende arbejde uden bevægelse
• Tidligere blodprop i benet (post-trombotisk syndrom)
• Hormonel påvirkning (p-piller, hormonsubstitution)
• Høj kropshøjde

Du kan læse hele baggrunden i artiklen om årsager til åreknuder. Der findes ikke dokumentation for, at åreknuder kan forebygges sikkert, og den arvelige tendens kan ikke ændres. Har du symptomer eller synlige vener, kan en vurdering i klinikken afklare, hvad der ligger bag, og hvilke muligheder der er.

Hvordan stiller vi diagnosen?

En grundig undersøgelse er forudsætningen for den rigtige behandling. Hos os starter alle forløb med en samtale og en duplex-ultralydsscanning af benet. Scanningen er normalt ikke forbundet med væsentlige smerter, men trykket fra proben kan mærkes. Refluksundersøgelsen udføres stående, når det er praktisk muligt, i tråd med retningslinjerne, og fundene fortolkes sammen med din sygehistorie og undersøgelsen i klinikken. Vi kortlægger:

1. Hvilke vener der lækker — typisk vena saphena magna (på indersiden af benet) eller vena saphena parva (i læggen)
2. Hvor klapperne er defekte, og hvor lang en strækning der er afficeret
3. Diameteren på de syge vener (afgør valg af behandlingsmetode)
4. Om de dybe vener fungerer normalt (vigtigt før enhver behandling)
5. Om der er tegn på tidligere blodprop

Resultatet bestemmer, hvilken metode der passer bedst til netop dine ben. To patienter med ens synlige åreknuder kan sagtens have brug for to forskellige behandlinger. Duplex-ultralyd er den anbefalede førstelinjeundersøgelse ved udredning af venøs insufficiens i både europæiske og amerikanske retningslinjer (ESVS 2022; SVS/AVF/AVLS 2022).

Hvordan behandles åreknuder?

Åreknudebehandling på klinikken er minimalt invasiv og foregår i lokalbedøvelse. Vi tilbyder fire metoder. Hvilke metoder der er relevante for dig, og om de udføres i én eller flere seancer, aftaler vi sammen med dig ud fra fund, symptomer og dine mål (ESVS 2022, anbefaling 48 om fælles beslutningstagning). Det fulde overblik findes på behandling af åreknuder.

Laserbehandling — EVLT

Endovenøs laserbehandling (EVLT) er en form for endovenøs termisk ablation. Ved symptomgivende, duplex-påvist refluks i vena saphena magna, hvor behandling er indiceret, anbefaler ESVS 2022 (anbefaling 28, klasse I, evidensniveau A) endovenøs termisk ablation frem for høj ligatur/stripping og ultralydsvejledt skumskleroterapi; for vena saphena parva gælder en tilsvarende anbefaling (anbefaling 43, klasse I A). Det gælder den gruppe patienter og ikke alle åreknuder: sidegrene, retikulære vener og karsprængninger behandles med andre metoder, og valget afhænger i praksis af anatomi, symptomer, dine mål, anden sygdom, tidligere behandling og din egen præference. En tynd laserfiber føres ind i venen gennem et nålestik under ultralydsvejledning. Lokalbedøvelse lægges rundt om venen (tumescensbedøvelse), og varmen fra laseren får venen til at lukke sig indefra. Varigheden af indgrebet afhænger af metode og omfang, og du kan som regel gå hjem efter en kort observation. Hvor hurtigt man kan genoptage arbejde varierer med arbejdets art, benets tilstand og forløbet efter indgrebet.

EVLT giver i studier mindre smerte, færre blå mærker og hurtigere arbejdsretur end traditionel åreknudeoperation. Lukningsraterne er høje, men varierer med metode, anatomi og opfølgningstid. Læs mere om laserbehandling af åreknuder og hvordan forløbet ser ud.

Klassisk åreknudekirurgi

Operation af åreknuder (også kaldet stripping eller crossektomi) bruges, når laser ikke er teknisk muligt — for eksempel ved meget snoede vener, store diametre eller tidligere mislykket endovenøs behandling. Vi fjerner den syge vene gennem små snit i lysken og længere nede ad benet. Metoden er veldokumenteret, holder i mange år og kan kombineres med fjernelse af synlige åreknuder i samme seance.

Mikroflebektomi

Synlige, bugtede grene fjernes gennem 1-2 mm små stik, der ikke skal sys. Om mikroflebektomi er relevant for dig, og om det i givet fald udføres sammen med EVLT eller i en separat seance, aftales med dig. Hvordan stikkene heler, og hvordan resultatet ser ud bagefter, varierer fra person til person. Læs også om fjernelse af åreknuder.

Skumsklerosering

Et medicinsk skum (polidocanol) sprøjtes direkte ind i venen under ultralydsvejledning og får væggene til at klistre sammen, så venen lukkes. Velegnet til mindre vener, restvener efter EVLT og hos patienter, der ikke kan eller vil opereres. Effekten ses gradvist over uger til måneder.

Støttestrømper

Kompressionsstrømper er ikke en kur, men de kan lindre symptomer hos nogle. Om kompression er relevant for dig, hvilken klasse, og hvor længe, vurderes individuelt ud fra symptomer, hudforhold, arteriel status og hvad du kan tåle at have på. Kompression kan også være relevant, mens du venter på et indgreb, under graviditet, eller hvis du ikke ønsker operation. Klasse og tryk fastlægges efter måltagning og klinikkens vurdering.

Hvad koster behandling af åreknuder?

Klinikken har ydernummer og modtager henviste patienter til ydelser omfattet af den gældende overenskomst; om den konkrete ydelse er omfattet, afklares før forløbet. Det gælder forundersøgelse, selve indgrebet og kontrol.

Som selvbetaler er priserne:

• EVLT laserbehandling: 12.000 kr. pr. ben
• Klassisk åreknudekirurgi: 8.000 kr. pr. ben

Klinikken bekræfter skriftligt, hvad prisen dækker, og om der kan komme tillægsydelser, før du accepterer forløbet. Du kan se den fulde prisliste for åreknudebehandling.

Hvordan foregår forløbet hos os?

1. Henvisning eller direkte tid. Ring eller skriv til klinikken. Har du henvisning fra egen læge, sender lægen den til os elektronisk.
2. Forundersøgelse. Samtale og duplex-scanning af benet stående. Vi gennemgår fund, behandlingsmuligheder og forventet resultat med dig.
3. Behandling. Selve indgrebet sker i lokalbedøvelse, og varigheden afhænger af metode og omfang. Du går som regel hjem samme dag.
4. Bandage og strømpe. Benet pakkes ind. Om der skal bruges kompressionsstrømpe efter indgrebet, og i givet fald hvor længe, besluttes individuelt (ESVS 2022, anbefaling 24) og står i den instruks, du får med hjem.
5. Opfølgning. Om og hvornår der skal foretages kontrol med ny duplex-scanning aftales individuelt.

Hvad sker der efter behandlingen?

Et let ømt ben efter EVLT er almindeligt, og hvor længe det varer, er forskelligt fra person til person. Du må gerne gå med det samme, og gang aktiverer læggemuskelpumpen. Der findes ikke en dokumenteret minimumstid, og mængden tilpasses din funktion og dine symptomer. Hvornår du kan genoptage sauna, varme bade og hård træning, og hvornår du må gå i bad, fremgår af den instruks, du får med hjem.

Har du brug for smertestillende, aftaler vi hvad der passer til dig og til din øvrige medicin. Blå mærker langs venens forløb er almindelige, men hvor udtalte de er, og hvor længe de varer, er forskelligt fra person til person. Hvis du oplever pludselig, ensidig hævelse, åndenød eller brystsmerter, skal du kontakte os eller akuttelefonen med det samme (1813 i Region Hovedstaden, ellers den lokale lægevagt) – og ringe 112 ved svær åndenød eller brystsmerter — det kan være tegn på en dyb blodprop.

Hvornår skal du reagere?

Kontakt egen læge eller ring til os, hvis du har:

• Smerter, hævelse eller tyngde, der generer dig i hverdagen
• Hudforandringer, brunlig misfarvning eller eksem ved anklen
• Et begyndende eller åbent sår ved anklen
• En øm, rød og varm vene (kan være overfladisk årebetændelse)
• Pludselig hævelse af hele benet — det kan være en dyb blodprop og kræver akut vurdering på skadestuen
• Kraftig blødning fra en åreknude — læg dig ned, hæv benet og pres direkte på stedet

Kan man forebygge åreknuder selv?

Arvelig disposition kan ikke ændres, og der findes ikke dokumentation for, at åreknuder kan forebygges sikkert. Følgende råd er generelt fornuftige og kan hos nogle lette generne:

• Bevæg dig dagligt. Gang, cykling og svømning aktiverer læggemuskelpumpen.
• Elevér benene, når du har mulighed for det i løbet af dagen.
• Kompressionsstrømpe kan lindre gener hos nogle ved længere stillesidning, lange rejser eller stående arbejde. Om det er relevant for dig, og i hvilken klasse, vurderes individuelt.
• Hold en sund vægt. Hvert ekstra kilo øger trykket i venerne.
• Undgå at krydse benene i lange perioder.
• Drik rigeligt med vand, særligt i varme perioder.

Disse tiltag kan også lindre symptomerne hos patienter, der venter på behandling, eller som ikke ønsker indgreb.

Ofte stillede spørgsmål

Forsvinder åreknuder af sig selv? Nej. Når en veneklap først er ødelagt, kommer den ikke tilbage. Symptomerne kan svinge, men selve venen heler ikke uden behandling.

Kommer åreknuderne tilbage efter behandling? Den behandlede vene lukkes eller fjernes, men behandlingen fjerner ikke den underliggende tendens. Recidiv i eller omkring det behandlede område og nye åreknuder andre steder kan opstå, og nogle får senere brug for supplerende behandling. Behovet for kompression og opfølgning aftales individuelt.

Gør EVLT ondt? Selve indgrebet foregår i lokalbedøvelse, så du mærker primært nålestikkene og en kortvarig brændende fornemmelse, når tumescensbedøvelsen lægges. Bagefter kan benet være ømt, og hvor længe varierer. Hvilken smertestillende behandling der passer til dig, aftales individuelt og fremgår af den instruks, du får med hjem.

Hvor hurtigt kan jeg arbejde igen? Det varierer med metode, omfang og arbejdets art. Sygemeldingens længde aftaler vi individuelt.

Skal jeg bruge støttestrømper bagefter? Ofte ja, men varigheden besluttes individuelt (ESVS 2022, anbefaling 24) og fremgår af din instruks. Kompression efter indgreb kan i studier påvirke tidlige smerter og hævelse, men den er ikke dokumenteret at sikre et bestemt kosmetisk resultat eller at forhindre, at åreknuderne kommer igen. Den britiske NICE-vejledning CG168 (anbefaling 1.3.3) angiver højst syv dage, hvis kompression tilbydes efter indgreb; det er en britisk anbefaling, ikke en dansk regel.

Kan åreknuder behandles uden henvisning? Ja. Som selvbetaler kan du komme direkte til forundersøgelse uden henvisning. Du betaler så selv for forundersøgelse og eventuel behandling efter prislisten.

Hvad koster åreknudebehandling med sygesikringen? Klinikken har ydernummer og modtager henviste patienter til ydelser omfattet af den gældende overenskomst; om den konkrete ydelse er omfattet, afklares før forløbet. Ydernummer 215430 (oplyst af klinikken).

Hvad er forskellen på EVLT og RF-behandling? Begge er endovenøse termiske metoder — den ene bruger laserlys, den anden radiofrekvens. Resultaterne er ligeværdige i langtidsstudier. Vi anvender EVLT, fordi det er den metode, klinikken har mest erfaring med. Metodevalget afhænger i praksis af anatomi, tidligere behandling, øvrige sygdomme og din præference.

Kan jeg flyve efter behandling? Hvornår du kan flyve, aftaler vi individuelt ud fra indgrebet, dit forløb og din øvrige risiko for blodprop. Kontakt os, inden du booker en længere rejse, så du får en konkret vejledning.

Kontakt klinikken

Vil du have undersøgt dine ben for åreknuder? Du er velkommen til at ringe i vores telefontid eller sende en mail. Den aktuelle ventetid for ikke-akutte patienter uden mistanke om kræft er cirka 6-8 uger. Ventetiden kan variere.